HUDSULT
Johan Borups Højskole edition af Hudsult, med afsæt i Papercut Issues udgivelse af samme navn.
01
DÅRLIG HOLBARHET
tekst: Camilla Sandland
foto: Dicki Lakha / Christian Friedländer
I noe som kunne minne om en vissen vals fikk jeg kavet han opp på benken. Nå var det kontakt.
– Jeg må fortelle deg noe, sier han, som om jeg var hans siste mulighet til å få en utladning.
Han pekte på tannen sin, nederst i munnen.
Videre forteller han at å røyke pipe hadde gjort tennene hans skjeve,
og at jeg gjerne måtte kjenne om jeg hadde lyst.
Blikket mitt dras mot mannen på bakken, hvilke andre steder skal jeg se, det er ingen utenfor.
Stiller meg foran inngangen, stiller meg foran syklene, ingen øyekontakt, ingen hjelpere.
Når en gutt med bleket hår etter en stund spør om jeg har røyk til overs, tvinger øyekontakten oss endelig til et forsøk på å hjelpe den stakkars mannen. Jeg og nykommeren forsøker lenge å kommunisere med mannen, vi blir enige om å flytte ham til benken.
Men så snart jeg begynte å løfte den fulle mannen, forsvinner hjelpen like raskt som den hadde kommet. Hver gang jeg tar meg selv sammen til å ta hånd om situasjonen, like før jeg skal til å hjelpe, forsvinner de bare. Det er underlig, tenker jeg. Jeg tenker, at man i det minste kunne sjekke om personen levde.
En mann var falt i søvn foran Netto. Et par nysgjerrige, men uhjelpsomme blikk hadde notert ham. Etter å ha stått på hver vår side av mannen blir jeg og en som nettopp hadde parkert sykkelen lydløst enige om å vekke ham; det var øyekontakten som tvang oss begge til å hjelpe.
Ettersom vi ikke fikk den fulle opp på beina, gikk hjelperen inn i Netto. Jeg gikk bort til benken, mest av alt for å tenne en sigarett.
Nå som jeg stod og røyket, hadde jeg utsikt mot mannen som hadde begynt å jamre nede på bakken.
Jeg fikk han ikke opp alene.
Det kommer etter hvert en ambulanse, som mest sannsynlig var blitt tilkalt av en av de bortkommende hjelperne. Lettet over å slippe inngrepet i mannens munn, får jeg øye på en yngre kvinne som kommer ut av ambulansen. Jeg går bort og utvekslet et par ord med kvinnen, før jeg foreslår at mannen nok bare skal ha et skyss hjem. Kvinnen informerer om sykehusets noe pressede dag, og jeg tilbyr meg å betale for de eventuelle kostnadene, når det slår meg at det er en sjanse for at hun er singel.
Jeg bøyer ned mot mannen, men kommer på, at jeg ikke er noen sykepleier.
Jeg har ingen hansker for å beskytte meg mot bakteriene i mannens munn. Jeg kunne kjøpe det i Netto, og la mannen ligge på benken. Han kunne være vekk, når jeg kom tilbake. Så ville det være bortkastede penger.
02
Alien Birth
Natalie Stormark
03
Y2K FOLKET
tekst:Emre Bash Duraman
illustration: Oda Selvik
Mit folks fødsel fangedes af et mindre mærkværdigt maskineri
Ved tryk af en knap brændtes vores eksistens ud på tynd film
Derefter trykt på små lapper papir samlet i bøger og stablet på reoler
Kun for de tætteste at fryde sig i
Der er dog kommet nye maskiner til siden
Jeg lader min kødelighed affotograferes
Den bliver makuleret
Blodkar brister
Huden høstes
Knogler knuses
Sjælen smadres
Undervejs digitaliseret til differentierede decimaler
Og så mast ind i kasser på platformen
Afbildningen passer perfekt til mit narrativ
Jeg venter spændt mens slangen jagter sin hale
Fanget
Mit hjerte blottes for mit folks fedtede fingre
Deres aftryk nummereres
Et ciffer
Flere cifre
Vi lever en ensom hungersnød
To
Tre
Ti
Min mund åbnes
Underdanigt
Tolv
Tyve
Tredive
Ensom hungersnød
Folket elsker mig
Tres
Treogtres
Toogfirs
Maskinen dør
Tusind
04
Anne Kathrine Bornak
05
ERNÆRING
Linn Bengtsson
06
SULTEN
tekst og illustration:Freya Mohr
Jeg kan huske en tid hvor jeg følte mig mæt
Jeg kan huske den tid hvor det hele var let
Du gav mig næring og behag
Nu er jeg efterladt med en dårlig smag
Du har gjort mig kræsen
Jeg er blevet en binge eater
Jeg søger efter den samme smag
Den samme behag
Jeg leder efter en specifik ingrediens
Men jeg har ikke opskriften
Om det er venskab eller kærlighed
Med en sidedish af fingerfletning, kindkys eller kram
Jeg vil tilbage til en tid hvor jeg ikke var sulten og fyldte mig selv med fastfood i form af tinder hookups
Mennesker uden smag
Mennesker uden karakter
Overfladiske berøringer
Jeg savner følelsen af at forsvinde ned i en person
Fylde mig med dig, mens du fylder dig med mig
07
Oda Selvik
08
INDE I MIT HOVED
tekst: Emre Bash Duraman
foto: Emilie Skalbo
Inde i mit hoved lægger du mærke til mig
Inde i mit hoved skriver du til mig først
Inde i mit hoved krammer du mig, når du ser mig
Inde i mit hoved har vi haft vores første kys
Inde i mit hoved har vi planlagt ture og ferier
Inde i mit hoved har vi haft vores første skænderi og kommet over det igen
Inde i mit hoved elsker du mig
Hvordan kan det være, at vi ikke skriver sammen,
men at du fylder så meget
inde i mit hoved ?
Hvordan kan det være, at vi ikke taler sammen,
men at du fylder så meget
inde i mit hoved ?
Hvordan kan det være, at det er, når jeg er i samme rum som dig,
at jeg føler mig mest alene ?
Du fylder mere
og mere
og mere inde i mit hoved
Jeg skal sove
Og du larmer og råber
skriger
Jeg kan intet andet høre end dig
inde i mit hoved
Jeg råber tilbage, men du stopper ikke
Du skruer på alle ventiler
Trykker på alle knapper
Hiver i alle tråde
Trykket stiger
Som en trykkoger med låget boltet fast
stiger
og stiger
Du fylder mere
og mere
og mere inde i mit hoved
Så jeg tager en boremaskine
Og med den boremaskine
Så borer jeg et hul i mit kranie
For at lette trykket
tindingen
panden mellem øjnene
tindingen
Min hjerne flyder ud
Sort blod ebber ned af mit ansigt
Mine øjne vender det hvide ud
men det trykker endnu
det trykker stadig
og du er der stadig
Du er der stadig
Og nu
Nu har jeg bare hul i hovedet
